Overså vigepligt: Tre er alvorligt kvæstet

Tre personer er blevet kørt på hospitalet med alvorlige kvæstelser, efter at en personbil mandag eftermiddag kørte ud foran en minibus ved Hvidbjerg på Thyholm. (arkivfoto)

Blaa Blink, ulykke.jpg
Foto: Arkiv

En voldsom trafikulykke spærrede mandag eftermiddag krydset mellem Munkevej og Kalkværksvej på Thyholm.

- En personbil kørte over for ubetinget vigepligt og blev påkørt i siden af en minibus, hvori der sad to personer, forklarer Anders Olesen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands politi.

Ved kollisionen væltede minibussen, men de to passagerer slap fra ulykken uden skrammer. Så heldigt gik det dog ikke de tre passagerer, der sad i personbilen.

- De er alle tre kommet til skade og er alvorligt kvæstede. De er blevet kørt på sygehuset til behandling, men de er alle uden for livsfare, fortæller vagtchefen.

Ulykken skete kort efter kl. 14:30. Vejen var efterfølgende spærret for al trafik, men den er nu igen åben.