Overlevende fra Scandinavian Star: Jeg husker det tydeligt

Elizabeth Grille Sørensen Odland var seks år gammel, da dødsbranden på Scandinavian Star skete. Alligevel står oplevelsen klart i hendes erindring.

Scandinavian Star

Natten til den 7. april 1990 stod bil- og passagerfærgen Scandinavian Star pludselig i flammer. 159 mennesker mistede livet i den voldsomme brand.

Flere er siden blevet beskyldt for at have startet branden, men et endeligt ansvar er aldrig blevet placeret. Efter 26 år stod Søfartsstyrelsens tidligere chef-undersøger i weekenden frem og hævdede, at to besætningsmedlemmer stod bag mordbranden.

At den tragiske ulykke nu igen vækkes til live fremkalder stærke minder for den nu 32-årige Elizabth Odland fra Lem ved Skive. Hun var som 6-årig med sin familie om bord på færgen, men blev reddet ud i live af sin far.

I dag lever hun stadigvæk med de voldsomme minder fra branden. Hun har det stadigvæk svært med at gå ombord på en færge, og hun lægger sig helt sikkert ikke til at sove på en.

 

2:45
Elizabeth Grille Sørensen Odland var seks år gammel, da dødsbranden på Scandinavian Star skete. Alligevel står oplevelsen klart i hendes erindring.