Overfaldt læge med gulvventilator

En 37-årig mand blev tirsdag eftermiddag anholdt, efter at han havde forsøgt at overfalde en pyskriatisk læge med en gulvventilator. (arkivfoto)

En patient hos Regionspsykriatrien ved Søndersøparken i Viborg greb tirsdag eftermiddag, hvad der lå ham nærmest, da han overfaldt en psykriatisk læge.

Den 37-årige truede først lægen på livet, hvorefter han gik til angreb med en gulvventilator.

Manden, der er indlagt på afdelingen, men normalt kommer fra Skive, ramte ikke lægen. Derfor er han nu sigtet for forsøg på grov vold.

- Når man slår ud efter folk med genstande og risikerer at ramme dem i hovedet, er der tale grov vold.

Sådan forklarer anklager i sagen, Karen Brøgger Nielsen.

Særlig varetægtsfængsling

Den 37-årige er indlagt på den psykriatriske afdling i henhold til en tidligere behandlingsdom, som han modtog for at have truet en hjemmehjælper.

Ved onsdagens grundlovsforhør vil anklageren derfor gå efter en særlig form for varetægsfængsling.

- Vi vil bede om, at man bliver varetægsfængslet i surrogat, hvor han skal blive på institutionen, forklarer Karen Brøgger Nielsen.

Hun forventer ikke, at overfaldsmanden igen vil være til fare for lægerne på afdelingen.

- Medarbejderne er blevet spurgt, om de er i stand til fortsat at have manden, hvis han bliver varetægtsfængslet, og det har de sagt ja til, slutter hun.

Grundlovsforhøret i retten i Viborg slutter i løbet af onsdag eftermiddag.