Overfaldt en sagesløs mand

Overfaldt en sagesløs mand

En 40-årig mand fra Holstebro er blevet varetægtsfængslet for et overfald på en sagesløs mand.

Tidligt søndag morgen kom en mand gående ved et pizzaria midt i byen. Her stod den 40-årige mand og en kammerat, og pludselig gik de til angreb, tilsyneladende uden motiv. Den sagesløse mand kom på hospitalet og blev undersøgt, men er nu ude igen, uden mén. Den 40-årige er kendt for lignende sager, og er derfor varetægtsfængslet i tre uger. Hans kammerat blev løsladt igen, da han ikke har været i kontakt med politiet før.