Overblik over partiernes mandater

Her samler vi et overblik over, hvilke partier der er gået frem, og hvilke der er gået tilbage i kommunerne.

I denne artikel samler vi op på, hvilke partier i Midt- og Vestjylland, der er gået frem, og hvilke der er gået tilbage under kommunalvalget 2013:

Vinderne

Venstre er området største vinder. De er gået frem med i alt 11 mandater.Dansk Folkeparti følger godt med. De er i alt gået frem med 7 mandater.Enhedslisten får debut i de midt- og vestjyske byråd. De har aldrig før haft mandater og har nu fået i alt 7 mandater.Liberal Alliance gør også debut med 2 mandater i byrådene.

Taberne

Socialdemokraterne har overordnet set tabt 2 mandater siden valget i 2009.Det samme har De Radikale. De går også tilbage med 2 mandater.Værre ser det ud for Det Konservative Folkeparti, der har mistet 9 mandater siden sidste valg.Aller værst er det dog gået SF, der har mistet hele 19 mandater siden 2009.

Oversigten indeholder mandatfordelingen fra alle kommuner i landsdelen: Herning, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande, Silkeborg, Lemvig, Struer, Holstebro, Viborg, Skive, Thisted, Morsø, Favrskov, Vesthimmerland.

Partiernes størrelse

Her er partiernes størrelse målt på mandater i byrådene i Midt- og Vestjylland:

1) Venstre: 141 mandater2) Socialdemokraterne: 100 mandater3) Dansk Folkeparti: 27 mandater4) Det Konservative Folkeparti: 26 mandater5) Socialistisk Folkeparti: 16 mandater6) Enhedslisten: 7 mandater7) De Radikale: 6 mandater8) Kristendemokraterne: 4 mandater9) Liberal Alliance: 2 mandater

Borgerlisterne indgår ikke i udregningerne.