Overblik: Nu afgøres Judy-sagen

Tirsdag begynder retssagen mod den mand, der er tiltalt for at have slået pædagog Judy Meiniche Simonsen ihjel i Dollerup Bakker. Anklageren kræver en tidsubestemt anbringelsesdom, hvis manden kendes skyldig.

140213_Judy.jpg

 

Den 7. februar sidste år om aftenen, fik politiet en melding om, at en beboer på Bostedet Blåkærgård i Viborg og en pædagog var taget på tur. Men de var aldrig vendt tilbage. Beboeren var den dengang 39-årige Kristian Heilmann og hans kontaktperson på bostedet, Judy Meiniche Simonsen.

En eftersøgning blev sat i gang, og om formiddagen den 8. februar blev Judy Meiniche Simonsen fundet dræbt ved ishuset i Dollerup Bakker. Herefter gik en større politiaktion i gang. Den formodede gerningsmand var stadig på fri fod, og blev efterlyst i hele landet.

Efter at have været på flugt i et døgn, blev den nu tiltalte anholdt ved Randers. En politipatrulje fulgte efter ham, da han kom kørende i bil. Jagten endte, da den efterlyste kørte ind i et vejtræ og blev hårdt kvæstet.

Kan ende i langvarig behandlingKristian Heilmann er nu tiltalt for drab og anden kønslig omgang end samleje. Retten i Viborg skal tirsdag og torsdag afgøre, om han er skyldig. Hvis han kendes skyldig, så går anklageren efter at få idømt ham en tidsubegrænset anbringelsesdom. Det vil i givet fald sende ham i behandling på en psykiatrisk afdeling. En straf der i over halvdelen af tilfældene varer i over ti år. Straffen er tiltænkt til folk, der har været sindssyge i gerningsøjeblikket.

- Vi skulle gerne være bedre til at forebygge ny kriminalitet end et fængsel. For en fængselsstraf den er bagudrettet. Det er straffen for, at du har gjort noget. Vores perspektiv skal være, hvordan kan vi indrette det her, sådan at der fremadrette bliver så lille risiko som overhovedet muligt, siger Tina Gram Larsen, der er ledende overlæge på Retspsykiatrisk Afdeling i Aalborg. Hun kender ikke den tiltaltes sag, og udtaler sig derfor generelt.

Den tiltalte har i et grundlovsforhør erkendt drabet.

Nedenfor kan I læse flere artikler om drabssagen:

8. februar 2012:Savnede: Tog ud for at gå en turOmråde ved Hald Sø afspærretForsvundet pædagog fundet dræbtDrabssag: Flugtbil fundet i ÅrhusTidligere dømt for vold

9. februar 2012:Drabsmistænkt efterlyses internationaltPolitiet: Han er farligDrabsmistænkt kvæstet efter biljagtDrabsmistænkt skal i grundlovsforhørHård kritik af sikkerhed

10. februar 2012:Heilmann skal mentalundersøgesSigtelse: Drab og voldtægt

11. februar 2012:For farlig til Blåkærgård

13. februar 2012:Socialchef: "Sådan højner vi sikkerheden"

16. februar 2012:Drabssigtet tilbage i Viborg

20. februar 2012:Judy-drab: 1. afhøring gennemført

27. februar 2012:Judy-drabet: Enkemand står frem

28. februar 2012:Heilmann erklærer sig skyldig i drab

15. marts 2012:Arbejdstilsynet kritiserer Blåkærgård

20. marts 2012: Pædagoger: Den er gal med ledelsen

10. september 2012:Mentalerklæring: Heilmann er sindssyg

27. september 2012:Drabssag: Kritik af Regionen

26. november 2012:

Judy tvunget til oral-sex