OVERBLIK: Her er knasterne i overenskomstforhandlingerne

Lærernes arbejdstid, betalt frokostpause og løngab for offentligt ansatte gør forhandlinger svære.

Arkivfoto. Demonstration om overenskomstforhandlinger foran Kl i København torsdag den 22 februar 2018. Foto: Scanpix / Liselotte Sabroe

Der skal forhandles nye aftaler på plads for 745.000 offentligt ansatte, hvis nuværende overenskomster udløber 1. april.

Men forhandlinger er brudt sammen for de ansatte i stat, kommuner og regioner. De ansattes fagforeninger har varslet konflikt fra 4. april, mens arbejdsgiverne har svaret igen med en omfattende lockout fra 10. april.

Onsdag aften valgte forligsmand Mette Christensen dog at udskyde begge dele med 14 dage. Parterne er pålagt tavshed i Forligsinstitutionen, men især tre temaer så på forhånd ud til at gøre det svært for forhandlerne at nå hinanden. Læs om knasterne her:
   

Løn

  • De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.
  • Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.
  • En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigning. Derfor kan de ikke gå med på lønmodtagernes krav om lønstigninger.
  • Innovationsminister Sophie Løhde (V) er ny topforhandler for arbejdsgiverne i staten og indledte forhandlingerne med at slå fast, at de offentligt ansatte allerede havde fået for store lønstigninger.
  • Det førte til en kampagne på de sociale medier, hvor blandt andet sygeplejersker lagde deres lønsedler frem.

Frokostpause

  • Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen.
  • Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er og skal være en del af overenskomsten.
  • Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været et personalegode på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte frokostpause.

Lærernes arbejdstid

  • Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb. Det kom efter sammenbrudte forhandlinger og en længerevarende lockout i 2013.
  • Men forud for de aktuelle forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.
  • De ville ikke forhandle med arbejdsgiverne på deres områder, før der var udsigt til, at lærerne får en arbejdstidsaftale på plads.
  • Der er ikke præsenteret nogen arbejdstidsaftale endnu, men parterne genoptog forhandlingerne 22. januar. Efterfølgende brød forhandlingerne sammen, og parterne skal forsøge at nå hinanden i Forligsinstitutionen.

Læs også Lønstrid skyld i endnu et sammenbrud i forhandlingerne