Overblik: Her er julens åbningstider

Den 27. december er lig med store byttedag og udsalg. Vi har samlet et overblik over åbningstiderne i de største byer i landsdelen.

Handel
Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Skal du ud og bytte julegaver og vil have det overstået hurtigst muligt, så er du ikke den eneste.

I de fleste byer åbner butikkerne igen tirsdag den 27. december, og langt de fleste steder er dagen en helt almindelig åbningsdag med almindelige åbningstider. Der er dog også flere steder, hvor åbningstiden er udvidet.

Flere butikker har efterhånden valgt også at påbegynde udsalget allerede fra den. 27. december. Det gør de for eksempel i Sct. Mathias Centret i Viborg, mens de fleste butikker i HerningCentret dog først begynder udsalget torsdag d. 28. december.