Overbelægning: Hjælp på vej

Overbelægning: Hjælp på vej

Dansk Sygeplejeråd og de yngre læger holdt i dag møde med regionsrådsformand Bent Hansen. Han lover forbedringer.

Mens hospitalsafdelinger landsdelen over igen i dag har kæmpet med store overbelægninger, erkender regionsrådsformand Bent Hansen nu, at problemet skal undersøges nærmere.

Problem mange steder

På et møde i dag gik sygeplejerskernes formand i Region Midt, Else Kayser, i kødet på regionsrådsformanden. Med til dagens møde var også den midtjyske formand for de yngre læger. Og budskabet fra de to var klart: Problemet findes mange andre steder end i Holstebro, som vi fortalte om i går. På medicinsk afdeling i Viborg, var der for eksempel i dag 18 patienter mere, end der er plads til.

Vil undersøge nærmere

Bent Hansen har nu lovet, at han vil undersøge problemet.

- Vi er nødt til at anerkende, at der er altså nogle afdelinger, der har haft overbelægninger i for lang, og det belaster personalet og patienterne for meget. Er der nogle permanente ubalancer i den måde vi har indrettet os på, så skal vi finde nogle andre permanente løsninger på, siger Bent Hansen i dag efter mødet.

Parterne har aftalt at mødes igen i august - og Bent Hansen vil ikke afvise, at der skal sættes flere penge af til de ramte afdelinger ved de næste budgetforhandlinger.

Se sygeplejerådsformand i Region Midt, Else Kaysers reaktion efter mødet her:

01:34 Luk video

Se Bent Hansens reaktion efter mødet her:

03:01 Luk video

02:06 Luk video