Overbelægning aflyser operationer

Sygehusene i Herning og Holstebro har siden onsdag i sidste uge aflyst 70 kirurgiske operationer på grund af overbelægning på de medicinske afdelinger.

110213_OverbelaegningThy.jpg

Overbelægningen på landsdelens medicinske afdelinger går nu også ud over de patienter, der venter på en kirurgisk operation.

I sidste uge begyndte sygehusene i Holstebro og Herning at aflyse flere planlagte kirurgiske operationer for i stedet at bruge ressourcerne på at nedbringe overbelægningen på de medicinske afdelinger.

Akutte indgreb og kræftpatienter bliver dog behandlet, men 70 patienter har fået udskudt deres operation.

Bagerst i køen

Fra på mandag regner hospitalerne igen med at kunne operere patienter. Men en stor del af dem, som er blevet aflyst, må dog væbne sig med tålmodighed. Aflysningen har nemlig betydet, at de er kommet bagerst i køen, og derfor kan de komme til at vente flere måneder på deres operation.  

2:15
De store problemer med overbelægning på flere af landsdelens sygehuse har også ramt de patienter, som venter på en kirugisk operation.