Ove Christensen stopper i Viborg

Viborg FF meddeler, at den tidligere cheftræner Ove Christensen stopper til juli. Han er netop blevet raskmeldt efter en længerevarende knæskade.

Ove_Christensen, 150713.jpg

Ove Christensen er en færdig mand i superliga-klubben Viborg FF. Han fratræder sin ansættelse ved udgangen af juli. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Ove Christensen blev i januar sygemeldt på grund af en knæskade. Og Auri Skarbalius blev ansat på en to-årig kontrakt.

I mellemtiden har Ove Christensen været igennem et genoptræningsforløb og er nu igen raskmeldt. Men han vender altså ikke tilbage til Viborg FF.

Ove Christensen blev ansat som cheftræner i 2011 og var blandt andet med, da Viborg rykkede op i superligaen. I 2013 blev hans kontrakt forlænget med tre år.