Otte til observation for røgforgiftning

Otte medarbejdere på GPV i Tarm er røget på skadestuen til observation for røgforgiftning.

140528_gpv.jpg

Otte ansatte på elektronikvirksomheden, GPV, i Tarm er røget en tur på sygehuset til observation for røgforgiftning. Det oplyser Anders Olesen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Onsdag formiddag opstod der brand på virksomheden, da der blev skåret i noget aluminium. De otte ansatte forsøgte at slukke ilden og indåndede i den forbindelse så meget røg, at de nu er til observation.

Ingen er i livsfare, og de otte bliver formentlig snart udskrevet igen.