Otte anholdt efter indbrud i Bork

Gerningsmænd stjal 50-60 jakker fra West Wind i Bork havn. Otte mænd fra Aarhus er anholdt.

130313_Bork_indbrud.JPG

Midt- og Vestjyllands Politi anholdt natten til onsdag otte mænd efter et indbrud i West Wind i Bork Havn. 

Indbruddet gik ud over en West Wind i Bork, hvor gerningsmændene forsøgte at bryde døren op. Det lykkedes ikke, så de måtte derfor smadre en rude for at komme ind. Politiet var hurtigt fremme, men gerningsmændene var allerede væk. Med sig fik de ifølge politiet 50-60 jakker for et endnu ikke opgjort beløb.

 Fundet ved minkfarm

Kort tid efter indbruddet fandt politiet den ene af gerningsmændenes bil ved en minkfarm. Den anden bil var kørt i grøften. Begge biler er stjålet i Aarhus de sidste to dage. 

Politiet anholdte tre af mændene i området. På banegården i Skjern var to andre gerningsmænd ved at praje en taxa til Aarhus. De blev også anholdt. De sidste tre mænd nåede at hoppe på toget, men blev stoppet på banegården i Herning.  

De otte anholdte er fra Aarhus, og bliver sigtet for indbrud. Ifølge politiet skal de ikke fremstilles i et grundlovsforhør.

 

Hør her hvad indbruddet betyder for medejer Jørgen Schubert:

0:37
Indbrud i Bork Havn