Per Ørum vender tilbage efter afvænning

Per Ørum vender tilbage efter afvænning

Efter en måneds frivillig sygeorlov vender den konservative Per Ørum Jørgensen tilbage til Folketinget.

For en lille måned siden blev han taget for spirituskørsel. Nu vender han tilbage til Folketinget, efter at have været i behandling med Minnesotakur, for at kunne kvitte alkoholen.

En politipatrulje stoppede Per Ørum Jørgensen med en promille på mellem 1,3 og 1,4. Herefter gik han frivillig sygeorlov, og gik i behandling. Nu vender han tilbage.

- Min behandling forløber godt. Med hjælp fra dygtige og professionelle mennesker kan jeg mærke fremgang for hver dag, der går, siger Per Ørum Jørgensen i en pressemeddelelse.

Per Ørum Jørgensen genoptager sit hverv som folketingsmedlem umiddelbart efter påske.