Per Ørum taget for spritkørsel og sygemeldt

Folketingspolitikeren Per Ørum Jørgensen blev tidligt lørdag morget stoppet af politiet. Han havde for meget alkohol i blodet og er nu sygemeldt.

060109PerOerum.jpg

 - Jeg har gjort noget utilgiveligt, som overhovedet ikke stemmer overens med mine holdninger og værdier. Jeg fortryder bitterligt.

Sådan siger Per Jørgensen efter at han tidligt lørdag morgen blev stoppet af politiet. På stedet kunne man konstatere at politikeren havde en alkoholpromille ud over det lovlige.

Personlige problemer skyld i spritkørsel

 -

Jeg har den seneste tid haft nogle personlige problemer, som jeg har ikke har taget hånd om på en ordentlig måde. Det kan ikke undskylde det, jeg har gjort, og jeg tager nu konsekvensen og får hjælp," forklarer Per Ørum Jørgensen.

Han er nu på sygeorlov, og begynder i behandling allerede i næste uge. Han får opbakning af sin gruppeformand i den konservative folketingsgruppe, Henriette Kjær:

 - Jeg tager naturligvis skarpt afstand fra spirituskørsel. Per har dummet sig, og jeg er glad for, at han nu søger hjælp. Per er en god kollega, og vi vil gøre, hvad vi kan for at støtte og hjælpe ham, så han kan få løst sine problemer.

Mere om sagen i TV/MIDT-VEST søndag 19.30.