Ørum kæmper for akutmodtagelsen

Kristendemokraten Per Ørum Jørgensen er i fortsatte forhandlinger om regeringens 2020-plan. Akutmodtagelsen på sygehuset i Holstebro er igen bragt i spil.

Regionshospitalet_Holstebro_ext_2.jpg

Til trods for at planerne om at bygge nye supersygehuse og lukke de små sygehuse længe har været vedtaget, så kan der endnu nå at blive ændret på det.

Det kan ske, fordi Per Ørum Jørgensen har taget en bevarelse af dem med som et krav til de igangværende forhandlinger med regeringen.

Sygehuse for efterløn

Han har krævet at akutmodtagelserne i Holstebro, Næstved og Svendborg bliver bevaret til gengæld for hans stemme for regeringens forringelser af efterlønnen og Dansk Folkepartis tryghedspakke, med flere ressourcer til bekæmpelse af øst-bander.

Lægeforening aviser krav

Men mens Per Ørum Jørgensen og Dansk Folkeparti kæmper for at få genoprettet funktioner på de lukningstruede sygehuse, så opfordrer lægeforeningen regeringen til at afvise kravene:

- Sygehusplanerne bygger på et fagligt grundlag og skal ses i en helhed. Hvis man begynder at bryde dem op i småbidder og lade dem indgå i politiske handler, så skrider grundlaget, siger lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen til Ritzau