Ørum: Jeg frygter splittelse

Per Ørum Jørgensen trækker sig som formandskandidat for Kristendemokraterne. Beslutningen kommer efter en uges grundig overvejelse.

Per Oerum.jpg

Han meldte sig som formandskandidat for at indgyde partiets medlemmer optimisme ovenpå valgnederlaget, men nu har han endeligt truffet sin beslutning: Han vil ikke være formand.

Frygter splittelse

Valget begrunder han med en udsigt til en række grundlæggende diskussioner om partiets fremtidige kurs, som han frygter kan splitte partiet.

Rødt eller blåt parti

Dele af baglandet ønsker større vægt på det kristne i forhold til det politiske, og spørgsmålet om partiet er mest rødt eller blåt venter kristendemokraten også vil blusse op igen.

-  Der ligger nogle store udfordringer i forhold til at få formuleret en fremadrettet vision for Kristendemokraterne og jeg tror, jeg der bedre kan bidrage ved at have en tilbagetrukken rolle, siger Per Ørum Jørgensen.

Se interview med Per Ørum Jørgensen her

2:06

Håber på kampvalg

Den siddende formand Bjarne Hartung stiller heller ikke op til formandsposten. Han siger til TV/MidtVest, at det også er i erkendelse af, at der skal nye kræfter til i partiet:

- Det tog så bare Per Ørum Jørgensen lidt længere tid at nå frem til den erkendelse, end det tog mig, siger han i dag.

Bjarne Hartung håber nu på, at flere vil byde ind på posten så det ender med et kampvalg på landsmødet i slutningen af oktober.