Per Ørum: Hvad vil Socialdemokraterne?

Vil tvinge Socialdemokraterne ind i sygehusdebatten med nyt beslutningsforslag.

Debatten om placeringen af et nyt vestjysk supersygehus er langt fra slut - i hvert fald ikke hvis det står til Kristendemokraternes folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen fra Staby.

Per Ørum Jørgensen vil stille et beslutningsforslag i Folketinget om, at ingen må have mere end 30 minutters transport til nærmeste akutsygehus.

Han hæfter sig ved, at det er synspunkt, som Socialdemokraterns formand Helle Thorning Schmidt tidligere har støttet - og nu vil han så tvinge Socialdemokraterne på banen ved at bringe forslaget til afstemning i tinget.

- Der er lidt uklarhed om, hvad Socialdemokraterne mener. Om de i det hele taget kan støtte deres eget forslag, og det kunne være interessant at få afklaret. Som jeg ser situationen lige nu, er det kun Kristendemokraterne, der kæmper for Vestjylland, siger Per Ørum Jørgensen til TV/Midt-Vest.

 Vernersen: Jeg stemmer for

Socialdemokaternes tidligere sundhedsordfører Jens Peter Vernersen siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at han vil stemme for forslaget.

Noget kunne tyde på, at han dermed går imod sit eget parti. Den nuværende sundhedsordfører Sohie Hæstorp Andersen siger i hvert fald til avisen, at det ikke er så enkelt at stemme for. Hun mener, at det mere drejer sig om at patienterne får den rigtige behandling - fremfor kun transporttid.