Organiseret posttyveri på flere omdelingscentre

Tyve har henover weekenden brudt ind og stjålet pakker i postcentre i Struer, Lemvig, Silkeborg, Fjerritslev og Løgstør.

PostTyveri.jpg

150 pakker er flået op på post-omdelingscentret i Lemvig og andre 150 pakker har lidt samme skæbne i Struer, og begge steder har tyvene taget indholdet af en del af pakkerne med sig.

Henover weekenden har der været indbrud i fem omdelingscentre i alt. Silkeborg, Fjerritslev og Løgstør omdelingscentre har også haft besøg af tyve.

- Det må jeg være noget organiseret, når sådan noget sker henover en enkelt weekend, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Poul Badsberg.

I Fjerritslev er tyven eller tyvene brudt ind af et vindue og i Løgstør igennem en postluge. Post Danmark er i øjeblikket ved at få overblik over situationen. Når man skyder på, at det drejer sig om ca. 150 pakker i både Lemvig og Struer, er det fordi tyvene har åbnet pakkerne og efterladt indpakningen.