Organisationer efterlyser indsats mod gravides sygefravær

Organisationer efterlyser indsats mod gravides sygefravær

I 2010 havde gravide i gennemsnit havde 48 sygedage i løbet af graviditeten. Organistaioner kalder nu til handling efter seks år med status quo.

Det skabte forundring, da det i 2010 kom frem, at gravide i gennemsnit havde 48 sygedage i løbet af graviditeten. Seks år efter er handlingen stadig udeblevet. Dansk Erhverv og Jordemoderforeningen efterspørger nu en samlet indsats. Det skriver Ugebrevet A4.

 

- Vi ærgrer os over, at der siden den her debat om gravides sygefravær ikke er sket noget. Det ville kræve en hel anden indsats at ændre det, og det er en skam, der ikke bliver fulgt op på det, siger Rikke B. Ørum, der er underdirektør og chef for HR og Arbejdsmiljø hos Dansk Erhverv til Ugebrevet A4.

 

I en rapport fra Socialforskningsinstituttet - Det Nationale Forskningscenter For Velfærd kom det i 2010 frem, at gravides sygemeldinger i mange tilfælde skyldtes almindelige graviditets-gener, der ikke behøvede at forhindre folk i at arbejde. Men hverken hos Danmarks Statistik, Kommuner eller Regioner har man siden fulgt op og lavet statistikker, der viser en samlet udvikling. Det er heller ikke muligt at finde nogle samlede handleplaner eller strategier for at nedbringe gravides sygefravær.

Dansk Erhverv efterspørger derfor en koordineret indsats mellem arbejdsgivere, privatpraktiserende læger og det offentlige sundhedssystem:

- Vi skal have flere indsatser, der rykker på tværs og tager fat både på arbejdet og i hjemmet, så det tilpasses den gravides gener. Det er ikke de kompetencer, vi har, for vi kan ikke styre, hvad der foregår derhjemme, forklarer Rikke B. Ørum

 

Hun mener blandt andet, at det er problematisk, at nogle gravide kun tilbydes fire jordemoderkonsultationer af 12,5 minutters varighed. Holdningen deles af formand i Jordemoderforeningen Lillian Bondo, som siger, at jordemødrenes tid i dag så begrænset, at det er svært at nå at tage fat om de gravides arbejdsliv og dagligdag i rådgivningen. Hun beskriver indsatsen siden 2010 som sporadisk, hvilket ærgrer hende, da det kun ville kræve "små tiltag" at ændre det høje sygefravær. Det samme viser erfaringerne hos konsulentfirmaet Conopor, som med en målrettet indsats har nedsat gravides sygefravær med 50 procent hos flere virksomheder.

Danske Regioner afviser, at det er jordemødrenes opgave at rådgive omkring arbejdet og kan "ikke se, at det skulle være en offentlig opgave" at nedbringe gravides sygefravær:

- Det er rigtig meget arbejdsgiverens ansvar, siger formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Ulla Astman til Ugebrevet A4 .

 

Når en medarbejder bliver gravid, er det arbejdspladsens ansvar at tage højde for de lykkelige, men ofte også besværede, omstændigheder. Opgaverne skal tilpasses den gravides fysiske formåen, og hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der findes nye arbejdsopgaver. Bliver den gravide uarbejdsdygtig på grund af graviditeten, har hun ret til den samme løn som ved almindelig sygdom. Samtidig kan virksomheden fra første sygedag få en refusion fra staten svarende til sygedagpengesatsen for den gravide.

Ifølge Lillian Bondo kan den sporadiske indsats skyldes, at sygefraværet ikke koster noget for kommuner og regioner:

- Det kan hænge sammen med en kassetænkning, hvor gravide, der bliver sygemeldt, ikke er en udgift for kommuner og regioner men for arbejdsmarked og stat, forklarer Lillian Bondo.

 

3F repræsenterer de gravide, som havde det største sygefravær i undersøgelsen fra 2010. Her oplever man, at nogle virksomheder kan have en interesse i, at medarbejderne bliver meldt syge og sendt hjem på sygedagpenge. Det er nemlig billigere end at sende medarbejderen hjem med fuld løn, hvilket virksomheden er forpligtet til, hvis man ikke kan indrette arbejdsopgaverne, så den gravide er i stand til at bestride dem.

- Det er ikke en sygdom, men der er nogle hensyn, der skal tages, understreger Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøansvarlig i 3F.

 

Selv om virksomhederne får betalt størstedelen af deres udgift ved sygefraværet, kan det være en kortsigtet strategi bare at sende den gravide hjem:

- Virksomhederne bør se på det længere perspektiv. For eksempel kan bækkensmerter sætte sig som ondt i ryggen efter graviditeten. Hvis man hjælper kvinderne og fastholder dem, så er det også nemmere at komme tilbage efter graviditeten. Det synes jeg klart, at man overser i den her problematik, siger Jean Wennestrøm, der har lavet en ph.d. om gravide i arbejde og leder konsulentfirmaet Conopor, til Ugebrevet A4.

 

Hun henviser til, at det i sidste ende er den gravide, der taber mest ved sygefraværet, da undersøgelser viser, at jo længere tid, du er væk fra arbejdet, desto sværere er det at komme tilbage.