Organisation: Højere priser på fisk

Fiskernes organisation vil opkøbe, nedfryse og sælge fisk for at sikre fiskeriet tilpas høje priser.

Muslingeskrab.jpg

Danske Fiskeres Producentorganisation har lavet et initiativ, der skal sikre højere priser og bedre økonomi til fiskere i trængte tider.

- Vi vil lave en oplagringsordning, så hvis markedet ikke kan bære, vil vi prøve at købe nogle af fiskene op og sælge dem på andre markeder, fortæller Kurt Madsen, der er formand for Thorsminde Fiskeriforening.

Baggrunden for initiativet er, at EU ved årsskiftet fjernede mindsteprisordningen.

- Det betyder, at de ikke har den forsikring, de havde før. Nu er de ikke sikre på at kunne få noget for fiskene, siger Kurt Madsen.

Med initiativet håber Kurt Madsen, at fiskerne får en sikkerhed, så de ikke behøver at frygte ikke at kunne betale lønninger til mandskabet.

1:33
Danske Fiskeres Producent Organisation er klar til at hjælpe trængte fiskere med en ny oplagringsordning.