Oprydning efter olie indstillet

Dårligt vejr betyder, at oprydningen efter oliespild i Vesterhavet foreløbigt er indstillet.

Gunnar_Thorson.jpg

Det er miljøskibet Gunnar Thorson, som i går og indtil i dag over middag har kæmpet for at samle olien op.

Den er lækket fra et maltesisk fragtskib, der lørdag stødte sammen med en belgisk trawler 30 km vest for Thyborøn. Trawleren er her fotograferet af Kjeld Vistisen fra Kjellerup.

trawlerNY.jpg

Det er uvist præcist hvor meget olie der er strømmet ud, men Søværnets Operative Kommando anslår, at det kan være mellem 100 og 150 ton.

Holder skib parat

Søværnets Operative Kommando oplyser, at Gunnar Thorson bliver nødt til at vende tilbage til Frederikshavn, da der er udstyr, som er gået i stykker i det dårlige vejr. Derfor bliver miljøskibet Gunnar Seidenfaden nu sendt fra Korsør og til Skagen, så skibet kan være klar til at sejle ud, når vejret igen bliver, så det er muligt at samle olien op.