Oprør mod vuggestuepriser

Forældre i Kjellerup er i oprør over voldsomme prisstigninger på vuggestuepladser.

141009Babymad001.jpg

Fra nytår indfører Silkeborg Kommune den lovpligtige madordning i alle børnehaver. Det skal forældrene være med til at betale for - også forældrene til de små vuggestuebørn, som allerede får mad i forvejen. Prisen for en plads i vuggestue stiger for de fleste med 850 kroner om måneder. Det svarer til tæt på 10.000 kroner om året - som de altså ikke får noget ekstra for.

- Vi er nødt til at skrue priserne så meget op, som lovgivningen giver mulighed for, ellers kan vi ikke få økonomien til at hænge sammen, forklarer formanden for børne- og ungeudvalget i Silkeborg Kommune, Steen Vindum.

Forældrene fra Kjellerup har nu sat gang i en indsamling af protestunderskrifter på alle institutioner i Silkeborg Kommune.