Opråb fra branchen: Konkurser i hjemmeplejen kan undgås

Loven skal ændres, så kommuner ikke kan tvinge private hjemmeplejere i knæ, mener en brancheforening.

Private firmaer har det svært i hjemmeplejen. Arkivfoto. Foto: Scanpix / Torkil Adsersen

De seneste år har den ene virksomhed efter den anden måttet dreje nøglen om inden for ældreplejen. Siden 2013 er 47 virksomheder på landsplan gået konkurs - senest Hjemmeplejen Limfjord i starten af februar.

Men mange af konkurserne kan undgås, mener arbejdsgiver- og brancheforeningen KA Pleje.

- Ingen af os ønsker alle de her konkurser, så vi skal have dem begrænset mest muligt, siger direktør i KA Pleje, Karsten Høgild.

Læs også Hjemmehjælp under pres: Så mange er gået konkurs

Kunstigt lave priser presser virksomhederne

Alle kommuner skal beregne en pris for det kommende år, som dækker de forventede udgifter til en times hjemmepleje, og så kan virksomheder byde ind med deres service. Ifølge brancheorganisationen er problemet, at kommunerne sætter timeprisen for lavt, og det betyder, at de private virksomheder kommer til at køre med underskud for at levere de samme ting, som kommunen gør. Mange steder bliver alle udgifter nemlig ikke regnet med i den samlede pris, forklarer Karsten Høgild.

- Vi kan tage biler som et eksempel. Hvis udgifterne til hjemmeplejernes biler bliver håndteret af en anden afdeling i kommunen, så kommer de ikke nødvendigvis med. Når en privat aktør så skal levere samme service som kommunen til den opgjorte pris og ender med at bruge flere penge på blandt andet biler, så bliver der en skævvridning. Så ender det i en situation, hvor den private aktør bliver snydt, siger han.

Vi mener, at kommunen skal være forpligtet til en eller anden form for efterbetaling, hvis de har sat prisen for lavt og dermed tvunget private virksomheder til at arbejde med underskud.

Karsten Høgild, direktør, KA Pleje

Hvis en kommune opdager, at den beregnede pris ikke kommer til at holde, så er kommunen forpligtet til at justere prisen med det samme. Men det sker sjældent, og så forsvinder hele grundlaget for modellen.

- Princippet med godkendelsesmodellen er, at det som en kommune bruger på at levere en times hjemmehjælp, skal svare til de penge, som en privat udbyder kan få for at levere en times hjemmehjælp. Idéen er, at man ikke skal konkurrere på pris, men på kvalitet og god service, og så kan borgeren selv vælge. Men det bliver netop prisen, der bliver afgørerende, når kommunerne ikke lever op til deres forpligtelse om at beregne prisen korrekt, siger Karsten Høgild.

Direktør for KA Pleje, Karsten Høgild. Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Nye regler har ført til konkurser

I 2013 blev loven på området ændret, så private virksomheder for alvor fik mulighed for at komme ind på hjemmeplejeområdet. Det øgede konkurrencen og i mange tilfælde også servicen for de ældre. Men mange virksomheder er siden blevet tvunget til at lukke, og det har nu fået regeringen til at kigge nærmere på området.

Læs også Nyt udspil skal forbygge konkurser i hjemmeplejen

Et udspil fra 2017 kræver blandt andet, at kommuner skal udarbejde beredskabsplaner, hvis en privat aktør går konkurs, og der er også krav om bankgaranti ved indgåelse af kontrakt med private leverandører af hjemmehjælp. Men udspillet mangler en væsentlig del, mener KA Pleje, som har sendt et høringssvar ind til Sundheds- og Ældreministeriet.

- Det er generelt et godt udspil, men udspillet lægger ikke op til, at der skal være en konsekvens for kommunerne, når de regner forkert. Det vil vi gerne have ændret. Vi mener, at kommunen skal være forpligtet til en eller anden form for efterbetaling, hvis de har sat prisen for lavt og dermed tvunget private virksomheder til at arbejde med underskud, siger direktør Karsten Høgild fra KA Pleje.

Folketingsmedlem: Beregningerne skal være ens

Medlem af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Karin Gaardsted (S) er forstående over for brancheforeningens kritik af, at beregnet pris og virkelighed nogle gange er langt fra hinanden.

- Det bør de ikke være. Den anke, som plejebranchen har anført, synes jeg faktisk er på plads, siger hun.

Hun er klar til at tage udspillet fra KA Pleje med til forhandlingsbordet.

Læs også Hjemmepleje begæret konkurs

- Det er rimeligt, når brancheorganisationen for plejefirmaer siger, at de har brug for, at det er de samme beregninger, der bliver brugt fra kommune til kommune. Det medgiver jeg dem, og det synes jeg, vi skal have lavet om, siger Karin Gaardsted.

Det glæder Karsten Høgild, som gerne ser, at der bliver ved med at være privat ældrepleje tilgængelig.

- Jeg er overbevist om, at det frie valg er et gode, som er til gavn for de ældre. Derfor håber jeg også, at politikerne vil være med til at sikre, at der ikke sker konkurser fremadrettet, siger han.

Frit-valg reglerne

I 2013 blev serviceloven ændret for at give kommunerne større fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen af frit valg-ordninger. Mulighederne for at tilrettelægge hjemmehjælpen er mange, men overordnet anvender kommunerne typisk en af følgende to modeller:
  • Godkendelsesmodellen, hvor kommunen opstiller krav til pris og kvalitet, som leverandører skal opfylde for at blive godkendt til at levere ydelser til borgerne.
  • Udbudsmodellen, hvor kommunen gennemfører et udbud og indgår kontrakt med en eller flere leverandører. Kommunen kan deltage i udbuddet eller stå udenfor.