Politiet efter ’episoder’ til Vildsund Marked: Opfør jer ordentligt

(Arkivfoto)
(Arkivfoto)
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Der har været nok at se til for politiet til årets udgave af Vildsund Marked syd for Thisted

Det fortæller Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted, der kan berette om flere tilfælde af slagsmål, skub og råben.

- Der har været mere uro, end der plejer at være. Og det behøver ikke fortsætte. Jeg ved ikke, om det er sommervarmen, der stiger folk til hovedet, men der har i hvert fald været nogle episoder.

- Så jeg vil gerne opfordre folk til at opføre sig ordentlig. Hvis folk har nogle unge mennesker, der skal afsted, så må de gerne bede dem opføre sig ordentligt. Så har folk det også sjovere, og det er jo det, som det hele handler om, lyder det fra Jørgen Jensen.

Vildsund Marked begyndte i mandags og slutter torsdag ved midnatstid.