Opfinder udfordrer vindmøller

Opfinderen Alfred Lisbjerg fra Bjerring har lavet fremtidens nye vindmøller, der er helt lydløse. Han har opfundet en vindturbine, der kan stå på taget af et paracelhus.

Turbinen på billedet er Alfred Lisbergs prototype. Den er fire meter høj, og beregnet til en industrivirksomhed. Men allerede om et år er turbinen klar i mindre målestok, og så kan den sættes på taget af et almindeligt parcelhus.

- Min drøm er, at det her det kommer til at udfylde et hul. Som  de store vindmøller ikke kan udfylde. Mange private boligejere vil jo gerne producere deres egen strøm, siger Alfred Lisbjerg.

Problemet med en almindelig vindmølle er, at vinden altid skifter retning. Derfor rammer vinden hele tiden forkert på vingen, og det skaber nogle lufthvirvler, der støjer. Det gør vindturbinen ikke.

- Det giver mulighed for at placere den i tæt bebyggelse. Uden at den generer, siger Alfred Lisbjerg.

Alfred Lisbjerg har arbejdet på møllen i tre år, og nu er den klar til at blive sat i produktion. De første seks møller er allerede solgt.