OPDATERET: To alvorligt kvæstede i sammenstød

Mand slynget ud af bil i bilkollision i Sydthy

Blaa Blink, ulykke.jpg

Ulykken skete kort før kl. 14.30 på Oddesundvej ved Heltborg, hvor den ene bil, med en 41-årig mandlig fører, formodentlig svingede over i modsatte kørebane og ramte frontalt ind i en modkørende bil.

Føreren af den påkørte bil, en 69-årig mand i en veteranbil, blev smidt ud af ruden. Den 41-årige bilist sad fastklemt til politi og redning ankom til stedet.

Mændene er indlagt på sygehusene i Aalborg og Aarhus, og de er begge i livsfare, fortæller politiet tirsdag morgen.

Beredskab fra Region Nordjylland har været på stedet sammen med bilinspektøren, så hændelsesforløbet kan fastlægges.