OPDATERET: 81-årig døde af brandsår

Forsøg på at tænde pibe endte med dødelige forbrændinger

En 81-årig mandlig beboer på Bostedet Algade i Koldby blev i aftes livsfarligt forbrændt, da han forsøgte at tænde sin pibe.

- Han er bevægelseshæmmet, og da han forsøgte at tænde sin pibe, gik der ild i tøjet, oplyser Andreas Søgaard fra lokalpolitiet i Thisted.

Personalet fik slukket ilden med viskestykker, og herefter blev den ældre kørt til Thisted Sygehus.Her konstaterede man, at den 81-årige var alvorligt forbrændt, og han blev herefter overført til Rigshospitalet. Her døde han torsdag klokken 13 på grund af alvorlige forbrændinger, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi torsdag aften.

Der var tale om 3. gradsforbrændinger på 20 procent at kroppen bl.a. på mave bryst og overarme.