OPDATERET: 26-årig kvinde dræbt på Holstebrovej

En kvindelig bilist fra lokalområdet blev dræbt, da hun ramte et træ på vejen mellem Holstebro og Struer

21102013ulykke.jpg

OPDATERET: tirsdag den 22. oktober 2013

Det var den 26-årige Camilla Jensen fra Struer, der i går mistede livet i ulykken, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Dagbladet Holstebro-Struer.

Den 26-årig Camilla Jensen fra Struer blev mandag dræbt i en soloulykke på landevejen mellem Struer og Holstebro.

Det skete omkring middagstid.

- Hun kom kørende i retningen mod Holstebro. Pludselig mistede hun herredømmet, ramte en granitsten og fortsatte herefter over i nogle træer, fortæller vagtchef Jørgen Chistensen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Ulykken skete tæt ved Ausumgaard.

En bilinspektør undersøgte efterfølgende ulykkesstedet. Han skal han forsøge at finde frem til, hvorfor den 26-årige kvinde mistede herredømmet over bilen.

De nærmeste pårørende er underrettet.

21102013ulykke3.jpg

ulykke1.jpg

21102013ulykke2.jpg