Omstridt Utzon-tank bliver til Lagkagehuset

Inden længe får Lagkagehuset en ny bager i Herning. Der er endnu ikke sat dato på for åbningen af den nye bagerbutik.

Snart kan du støde på det her logo i Herning.
Snart kan du støde på det her logo i Herning.
Foto: Scanpix / Simon Skipper

Hvis du er til søde sager og kager, så kan du snart få glæde af Lagkagehuset i Herning.

Lagkagehuset flytter nemlig ind i den gamle tankstation, der ligger i Poulsgade i Herning. Det skriver Herning Folkeblad.

Tankstationen har et karakteristisk tag, som er tegnet af Jørn Utzon. Og taget er i ifølge folkebladet et af de punkter, der skal afklares, inden der bliver sat dato på, hvornår den nye bagerbutik åbner.

For taget er fredet, og derfor skal det afklares, hvor meget Lagkagehuset må have lov til at ændre på bygningen.

I alt har Lagkagehuset mere end 60 butikker spredt ud over hele landet.