Omfattende sporarbejde mellem Struer og Langå

Banedanmark er godt i gang med at renovere jernbanesporene i landsdelen. Nu er turen kommet til strækningen mellem Struer og Langå.

070512spor.jpg

Frem til den 1. oktober 2012 vil Banedanmark udskifte skinner og sveller over 70 kilometer mellem Struer og Langå. De gamle træsveller vil blive udskiftet af nye betonsveller.

Desuden vil 26 broer på strækningen blive renoveret.

 - Det bliver utrolig nedslidt. På et tidspunkt kan det være, at man ikke kan køre på det mere. Det skal vi helst ikke ud i, fortæller byggelederen ved Banedanmark, Helle Schultz Jørgensen.

Mens arbejdet står på, vil togene blive erstattet af busser.

Renoveringen vil blive delt op i fire etaper.

Omfattende renovering

Det er ikke den eneste strækning, som Banedanmark lige nu er ved at renovere.

Lige nu er de i gang mellem Herning og Skanderborg. I 2010 var der sporombygning mellem Herning og Holstebro.

Endelig vil Banedanmark udskifte skinnerne mellem Herning og Skjern til næste år.

 

2:03
Fra d. 12. maj til d. 1. oktober vil Banedanmark forny skinner og svæller på strækningen imellem Struer og Langå