Omfattende bordelsag for retten

Det er en af de mest omfattende sager om ulovlige bordeller og rufferi, der lige nu er for retten i Viborg. Fire mænd er sigtet i sagen.

090311Bordel.jpg

Retten i Viborg har taget fat på en meget omfattende sag om ulovlige bordeller og rufferi. Sagen begyndte for snart to år siden, da politiet slog til med ransagninger på en række adresser her i landsdelen for at få ram på bagmænd i bordelmiljøet. Nu er fire mænd - to fra Viborg, en fra Holstebro og en fra Djursland - tiltalt for rufferi. De er anklaget for at have tjent flere millioner på at lade kvinder fra Østeuropa arbejde på bordeller ni steder i Jylland.

Sagen fylder 15 ringbind

Sagen mod de fire tiltalte er så omfattende, at den fylder tusindevis af sider og bilag, der er samlet i 15 ringbind. I denne uge bliver alle de beviser, som politiet har samlet, fremlagt i retten - og det fortsætter i næste uge. Der er nemlig afsat hele fem dag til at fremlægge beviserne i sagen, der blandt andet også rummer telefonaflytninger. Retssagen kommer til at strække sig over flere uger, og der ventes først dom en gang i april.