Olsen vrager Sisto

Pione Sisto er ikke udtaget til Morten Olsens landsholdstrup, der i næste uge møder Frankrig og Portugal.

260518PioneSisto.1.jpg

Han har været en del af de seneste tre A-landsholdstrupper, men denne gang var Pione Sisto ikke blandt Morten Olsens 23 udvalgte spillere.

Dermed kommer han ikke i aktion, når det danske landshold i næste uge møder Portugal i en vigtig EM-kvalifikationskamp og Frankrig i en venskabskamp.

Til gengæld var der genvalg til tre andre profiler fra FC Midtjylland. Morten Duncan Rasmussen, Jakob Poulsen og Erik Sviatchenko kan alle komme i aktion for Danmark.

Pione Sisto kan glæde sig over, at han i stedet er udtaget til U21-landsholdet, der møder Wales og Bulgarien i EN-kvalifikationen. Her får han selskab af Patrick Banggaard.