Olieudslip i Thyborøn Havn

Der er sluppet 600-700 liter hydraulikolie ud i havnebassinet i Thyborøn Havn.

Beredskabsstyrelsen, udrykning150713.jpg

Omkring klokken 11 tirsdag formiddag rykkede fem køretøjer med 16 mand ud til Thyborøn Havn for at rense op i havnebassinet.

600-700 liter hydraulikolie er lækket ud af en sandpumper, der ligger til reparation i havnen.

Indsatslederen fra Beredskabsstyrelsen forsikrer, at udslippet ikke får nogle alvorlige konsekvenser, men at oprydningsarbejdet vil være det meste af tirsdagen.

- Det ser ud til, at vind og vejret er med os, for det samler sig på modsat side af havnebassinet, men det ligger samlet med kajen, og det gør vores arbejde lettere, siger indsatsleder Kresten Thorup.