OL-løber fik tredjeplads på hjemmebane

OL-løber fik tredjeplads på hjemmebane

Jesper Faurschou fra Herning var tilfreds med sin placering i næstsidste runde i langcross ved Fuglsang Sø

Den 29-årig OL-løber Jesper Faurschou fra Herning var lørdag på hjemmebane i en usædvanlig hård udgave af vinterens næstsidste udgave af DM i langcross. Løbet havde 200 tilmeldte og foregik over ti kilometer på en rundstrækning ved Fuglsang Sø i kulde og strid blæst.

Selv om det kun blev til en tredjeplads, var den 29-årige Herning-løber alligevel tilfreds med sin præstation. Hans taktik var at tage føring fra start i håb om at få så god afstand til feltets sprintere, at de ikke kunne nå ham i slutfasen.

Det lykkedes dog både Morten Munkholm, Aarhus 1900 og Mikael Nielsen, AGF Atletik at rykke igennem på den sidste kilometer og sætte sig på henholdsvis første- og andenpladsen. DM-stævnet fortsætter i morgen med kort cross på en fem kilometer lang bane.