Økologisk boom blandt landmænd

Rekordhøje priser og stor efterspørgsel på økologiske fødevarer gør at ekstraordinært mange landmænd lige nu overvejer at lægge om til økologisk produktion.

Groen Gris.jpg

På det seneste år er antallet af landmænd, der har fået lavet et økologi-tjek steget med knap 350 procent. Interessen skyldes blandt andet at priserne på økologiske produkter er ekstraordinært høje.

- Det seneste halve år har der været et rekordhøjt tillæg på økogrise. Det gør jo, at vi får en noget bedre bundlinje end vi har nu, forklarer Torben Langer.

Han er svineproducent ved Holstebro og i gang med at omlægge sit landbrug til økologisk.

En svineproducent får i dag 9,40 kroner pr. kilo traditionelt produceret gris, mens økologisk produceret svinekød afregnes med et tillæg på 20,50 kroner pr. kilo. Prisen på grisekødet bliver altså tredoblet, hvis grisen har fået Ø-mærket.

Alligevel havde Torben Langer sine betænkeligheder, inden han besluttede at blive øko-landmand.

- Jeg har jo tænkt lidt over, om vi kan styre grisene, hvis vi får lidt sygdom. Vi får også nogle endnu større grise til at gå rundt ude på marken, og de roder jo endnu mere rundt, forklarer han.

Alligevel er han nu på vej ud på et øko-eventyr, og han er langt fra den eneste.

Se mere om tendensen i indslaget her:

2:38
Prisen på grisen tredobles, hvis den er Ø-mærket