Øko-grønt ikke sundere

Der er ingen forskel på økologiske og ikke-økologiske grønsager, når det gælder sundhed. Det er en flok forskere kommet frem til efter at have kigget nærmere på kartofler, gulerødder og løg.

En økologisk gulerod er hverken mere eller mindre sund end den traditionelle gulerod. Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet og Aarhus- og Københavns universiteter. Det, undersøgelsen fortæller, er, at der i økologisk grønt hverken er flere eller færre af de sunde bioaktive stoffer, som kan forebygge for eksempel kræft og hjertesygdomme, end der er i traditionelt dyrkede grønsager.

- Vores resultater er baseret på det hidtil største samlede forskningsforsøg på området. Det har været en stor mangel ved tidligere undersøgelser, at geografi, klima og jordbundsforhold ikke har været inddraget. Når vi gør det, så forsvinder forskellen mellem den økologiske og den konventionelt dyrkede grønsag, siger seniorforsker Pia Knuthsen fra DTU Fødevareinstituttet.

Niels Bjarne Frederiksen producerer økologiske gulerødder og kartofler i Sønder Felding, og han mener, fortsat der er rigeligt med grunde til at købe økologisk - for eksempel at der i økologiske grønsager med garanti ikke findes pesticide-rester:

Hos Coop Danmark står de økologiske varer for ti procent af omsætningen på frugt og grønt.