Officielt: Fjordbank Mors krakket

Fjordbank Mors har indgået aftale med Finansiel Stabilitet om afvikling.

250611fjordbankmors.jpg

Fjord Bank Mors har underskrevet en aftale med Finansiel Stabilitet om afvikling efter Bankpakke III, hvorved bankens aktiver og en del af bankens passiver er overdraget til et nyt selskab under Finansiel Stabilitet A/S ved navn Fjordbank Mors af 2011 A/S - det oplyser Ritzau

Banken har søndag aften informeret fondsbørsen om den aftale, som er indgået.

Op til 750.000 lig med sikkerhed

Banken åbner igen mandag morgen. Kunder med under 750.000 kroner stående på bankbogen, kan ånde lettet op. Disse kunder vil nemlig ikke blive berørt og kan hæve penge og hente valuta, som planlagt.

450 kunder bliver berørt

Men ikke alle vil i følge Ritzau gå fri fra krakket. Ud af bankens cirka 73.000 kunder vil nemlig cirka 450 kunder blive berørt af overtagelsen. Kunderne vil snarest muligt modtage en samlet kontooversigt. Det drejer sig om de personer med indskud på over 750.000 kroner.

Sparekassen Kronjylland

En af Spar Mors' fillialer er allerede ekspederet vider. Sparekassen Kronjylland har indgået aftale med Finansiel Stabilitet om at overtage afdeling i Aarhus. Det drejer sig om cirka 11.000 kunder, oplyser Sparekassen Kronjylland.