Offer for tricktyveri: - Sagde de var fra hjemmeplejen

88-årige Mette Kirkegaard fra Vinderup blev torsdag bestjålet i sit eget hjem. Tyvene udgav sig for at være fra hjemmeplejen.

88-årige Mette Kirkegaard blev udsat for et tricktyveri af to kvinder i sit eget hjem. Antallet af tricktyverier er eksploderet. Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

88-årige Mette Kirkegaard er ikke kommet sig, efter hun torsdag formiddag blev udsat for et tricktyveri i sit hjem i Vinderup.

- Jeg har det ikke godt med det. Det er helt sikkert. Man mistænker jo alle nu, siger hun.

Det var to kvinder, som snakkede gebrokkent dansk, der bestjal Mette Kirkegaard i hendes hjem. De udgav sig for at være fra hjemmeplejen, og at de skulle se til hendes ben. Mens den ene holdt hende beskæftiget, stjal den anden kvinde 700 kroner i kontanter.

Læs også GODE RÅD: Sådan undgår du tricktyveri

Det var da Mette Kirkegaard fik besøg af hendes datter, at hun fandt ud af, at hun var blevet bestjålet. 

- Man har jo hørt om alle de her tricktyverier, og så var jeg inde og kigge efter, siger Tinne Marie Hansen. 

Hun kunne konstatere, at hendes mor udover kontanterne også havde fået stjålet en halskæde af guld og hendes vielsesring, som hun bar under tyveriet. 

- Jeg synes simpelthen, at det er så svinsk. At man kan komme i tanke om at lave sådan nogle ting overfor ældre mennesker, siger Tinne Marie Hansen.

Læs også 89-årige Inger udsat for tricktyveri to gange i hjemmet

Stigning i tricktyverier i eget hjem

Midt- og Vestjyllands Politi har i 2017 oplevet en stigning på over 300 procent i forhold til 2016. I 2016 registrerede politiet 23 tricktyverier i eget hjem, mens tallet i 2017 var steget til hele 69 tyverier. En entydig forklaring på den voldsomme stigning har politiet ikke.

- Det er jo fordi ,at der nogle, der ser et marked her, og derfor er vi nødt til at være foran tricktyvene og advare omkring det. Og den primære advarsel går jo på at lade være med at lukke nogen ind, man ikke kender, siger Ralf Hove Larsen, vicepolitiinspektør og leder det Kriminalpræventive sekretariat ved Midt- og Vestjyllands Politi.

01:44

88-årige Mette Kirkegaard fra Vinderup blev udsat for et tricktyveri i sit eget hjem midt om formiddagen. 

Luk video

Læs også Tricktyve er på spil i Viborg

02:52

I november 2017 havde der allerede været dobbelt så mange tricktyverier i midt- og vestjyske hjem, som i hele 2016. Video: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

Luk video