Offentligt ansattes topforhandlere kræver lønstigning

Det skal afspejles på lønsedlerne hos de offentligt ansatte, at den økonomiske krise er overstået, lyder krav.

Anders Bondo Christensen kræver flere penge til offentligt ansatte. Foto: Scanpix / Kasper Palsnov

Ansatte i kommuner og regioner kræver mærkbar lønstigning, når der de kommende måneder skal forhandles nye overenskomster hjem.
    
Det fremgår af de krav til arbejdsgiverne, som tirsdag er blevet offentliggjort af lønmodtagernes centrale organisation Forhandlingsfællesskabet. Det repræsenterer 51 organisationer med i alt 564.000 medlemmer.
    
- Den økonomiske krise er overstået, og det skal afspejles i OK-18 resultatet og på lønsedlerne, siger formand for Forhandlingsfællesskabet Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.
    
Kravene fra lønmodtagernes forhandlere lyder blandt andet, at reallønnen skal forbedres, ligesom der skal afsættes penge til gavn for lavtlønnede og for at sikre ligeløn.
    
Desuden skal det fortsat sikres, at lønudviklingen i det offentlige følger det private.
    
Fra arbejdsgiverne i kommunernes organisation, KL, lyder det omvendt, at en eventuel lønstigning skal holdes på et afdæmpet niveau.
    
- Det er afgørende for os, at lønudviklingen for medarbejderne i kommunerne skal være i balance med lønudviklingen i samfundet i øvrigt, siger Steen Christiansen, næstformand i KL's Løn- og Personaleudvalg.
    
- Vi skal ikke halte lønmæssigt bagefter. Men det er heller ikke acceptabelt, hvis lønudviklingen i kommunerne ligger over lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Og det har den gjort siden 2008. Det er vi nødt til at rette op på, lyder det.
    
 Arbejdsgivere og lønmodtagere er på forhånd lodret uenige om lønudviklingen i det offentlige kontra i det private.
    
Konflikten handler om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.
    
En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigning. Arbejdsgiverne betegner det som "løngabet".
    
Ifølge KL blev det aftalt i forbindelse med de seneste forhandlinger i 2015, at det såkaldte løngab skal udlignes. Det er lønmodtagerne dog ikke med på.
    
Hos KL ser desuden man helst, at eventuelle forbedringer i lønnen bliver målrettet social- og sundhedspersonale på ældre- og sundhedsområdet, hvor det bliver stadigt sværere at skaffe hænder nok.
    
I løbet af de kommende måneder skal i alt 745.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner have forhandlet nye overenskomster på plads.
    
/ritzau/