Offentligt ansatte forbereder konflikt fra 4. april

Der er storkonflikt på vej i stat, kommuner og regioner, og den kan træde i kraft lige efter påske.

Jan Hoby, Næstformand i Landsforeningen for Scocialpædagoger, taler. Offentligt ansatte demonstrerer i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger ud for Moderniseringsstyrelsen den 26. februar. Foto: Jens Astrup / Ritzau Scanpix

Vejen mod en eventuel storkonflikt er blevet en smule kortere fredag formiddag.
    
Forhandlingsfællesskabet for de offentligt ansatte i kommuner og regioner skriver i en pressemeddelelse, at man vil varsle konflikt med virkning fra 4. april.

Læs også Lønstrid skyld i endnu et sammenbrud i forhandlingerne

Og fra Dansk Magisterforening forlyder det, at de statsansatte har taget samme skridt.
    
- De offentlige arbejdsgivere i staten, kommunerne og regionerne er i færd med at sætte afgørende dele af den unikke danske sammenhængskraft ud af spil.
    
- Derfor er vores konfliktgrundlag, at der skal være fremskridt og ikke forringelser for alle ansatte i kommuner og regioner, hedder det i pressemeddelelsen fra Forhandlingsfællesskabet.
    
Nogenlunde samme toner lyder fra Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening.
    
- Vi ønsker ikke en konflikt. Men vi må også være ærlige og sige, at det, vi er blevet præsenteret for ved forhandlingsbordet, er meget langt fra noget, vi kan være med på, siger hun.
    
Forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige område begyndte lige efter nytår.
    
Parterne har dog stået stejlt over for hinanden, særligt hvad angår økonomien.

Læs også Forhandlinger for 500.000 ansatte er brudt sammen

Lønmodtagerorganisationerne mener, at de offentligt ansatte har holdt igen de seneste mange år og derfor skal belønnes nu, hvor dansk økonomi er i topform.
    
Omvendt mener de offentlige arbejdsgivere ikke, at det offentlige skal være lønførende og har derfor haft et meget lavere udgangspunkt.
    
Derudover er man også uenige om den betalte spisepause.
    
Konfliktvarslet betyder, at parterne nu skal mødes i Forligsinstitutionen for at prøve alligevel at nå frem til et kompromis.
    
Forligsmanden har mulighed for at udskyde konflikten med to uger to gange, hvis hun vurderer, at yderligere forhandlinger kan bane vejen for et overenskomstforlig.

Sådan påvirker lockout og strejke ansatte forskelligt

Typisk vil forskellen på en strejke og en lockout for de offentligt ansatte være, om de får støtte eller lån.
Hvordan en strejke eller lockout påvirker de offentligt ansatte afhænger af, hvilken fagforening du er en del af.
Ved en strejke udvælges normaltvist en mindre del af medlemmerne, som skal strejke, imens mange flere rammes af en lockout.
Når der er strejke udbetales sædvanligvis et støttebeløb, imens det varierer fra fagforening til fagforening, hvordan man stilles ved en lockout.
Nogle medlemmer vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.

Se hvordan nogle af de største fagforeninger støtter deres medlemmer her:

Fagforbundet FOA:
Strejke: Fuld dækning for tab af løn og pension og ferierettigheder fratrukket arbejdsmarkedsbidrag.
Lockout: FOA's hovedbestyrelse vil i dette tilfælde tage stilling til, hvordan der ydes støtte.
    
HK Kommunal og Stat:
Strejke: Dækning for tab af løn, fratrukket pension og arbejdsmarkedsbidrag.
Lockout: Der gælder samme vilkår ved lockout som ved strejke.
    
Fagforbundet 3F:
Strejke: Støtte svarende til den normale dagpengesats, som er 860 kroner per dag.
Lockout: Der gælder samme vilkår ved lockout som ved strejke.
    
Danmarks Lærerforening:
Strejke: Konfliktstøtte på 1860 kroner per konfliktdag. Det svarer cirka til lønnen for en lærer, der har været ansat i fire år.
Lockout: Tilbud om et lån, som fastsættes til 846 kroner per dag.

Dansk Sygeplejeråd:
Strejke: Understøttelse svarende til sædvanlig løn. Det vil i udgangspunktet være et gennemsnit af tre måneders løn.
Lockout: Tilbud om et lån, som sikrer cirka samme nettobeløb, som medlemmerne har til rådighed, når de har fået udbetalt løn. Lånet er gebyr- og rentefrit.
    
Bupl, pædagogernes fagforbund:
Strejke: Støtte svarende til fuld økonomisk dækning for tab af løn og pensionsbidrag.
Lockout: Støtte på 860 kroner per dag, som svarer til den højeste dagpengesats.
    
Kilder: FOA, 3F, HK, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, Bupl og Folkeskolen.