Økologisk Landsforening: Regeringen viser, at den vil økologi

Næstformand for Dansk Økologiforening, Mads Helms, fra Ejstrupholm ser kun positive ting i regeringen og DF's nye vækstplan for dansk økologi.

Økologiske citroner
Foto: Ritzau Scanpix / Johan Gadegaard

Regeringen og DF vil sætte turbo på dansk økologi med en ny vækstplan, hvor der sættes en millard kroner af til omlæggelse til økologi. 

Det falder i god økologisk jord hos næstformand for Dansk Økologiforening, Mads Helms:

- Det lyder rigtig positivt. Det giver et signal om, at man godt vil økologien fra regeringens side, siger han.

Ifølge næstformanden er det med til at understøtte dem, der overvejer at lægge om.

- De får noget hjælp i de to år, hvor de skal producere under økologiske vilkår, men hvor de ikke er garanteret nogen merpris på det, de sælger. Derfor har de brug for understøttelse, siger han.

Både godt for landmænd og staten

Samtidig forventer næstformanden også, at vækstplanen ikke blot vil gavne landmændene, men at det også vil gaven staten.

- Når vi får højere pris for vores produkter, så er det godt for os. Men det er også godt for staten, for når det bliver solgt, så får staten også et højere momsprovenue, siger han. 

Selvom økologien er boomet i Danmark over de senere år, og vækstplanen netop skal være med til at opretholde omlægningen til økologi for landmænd, så mener han dog ikke, at markedet er mættet. 

- Selvfølgelig skal der være nok aftagere, men en del af millarderne skal også gå til netop den del, så jeg kan kun se det positive i planen, siger Mads Helms.