Oddset: Vandt 351.930 kr på en flad 10'er

En oddset-spiller fra Silkeborg forvandlede tirsdag en flad 10-kroner til 351.930 kroner.

141127Odds.jpg

En oddset-spiller fra Silkeborg må sidde med verdens største smil om munden - tirsdag vandt han nemlig 351.930 kroner. Det skriver mja.dk.

Det er i sig selv en bedrift, og den bliver ikke mindre af, at han kun satsede 10 kroner.

Satsede på seks kampe

Den dygtige og heldige spiller havde spillet på seks kampe. Han havde udelukkende satser på to-taller, og det samlede odds lød på 35.193. Det er det højeste odds, der nogensinde er gået hjem i Danske Spils historie.

Den skarpe spiller havde ifølge mja.dk satset sine småpenge seks kampe med et gennemsnitligt odds på over 5,00. Og den helt store gevinst kom i hus med to overraskende 2-taller i italiensk fodbold, mens der også blev satset på handicap-sejr til Athletic Bilbao, og sidst sikrede Bristol City med en to-målssejr ude over Gillingham altså sejren til den silkeborgensiske oddset-spiller.