Nytårsdrab: Må vente over et år

Nytårsdrabet fra Nr. Vium kommer først for retten efter jul.

En 48-årig mand kommer formentlig til at sidde  varetægtsfængslet i over et år i forbindelse med drabssagen i Nr. Vium.
En 48-årig mand kommer formentlig til at sidde varetægtsfængslet i over et år i forbindelse med drabssagen i Nr. Vium.
Foto: Arkiv

Den 48-årige mand fra Herning, som er varetægtsfængslet i forbindelse med brandstiftelse og drab i Nr. Vium, kommer til at vente endnu længere på at sagen kommer for retten.

Specialanklager ved Midt- og Vestjyllands Politi, Pia Koudahl oplyser til aoh.dk, at sagen sandsynligvis ikke kommer for retten på denne side af jul. Hvis det bliver tilfældet, har den 48-årige måttet sidde varetægtsfængslet i over et år.

Han er sigtet for at have dræbt Hanne Birgitte Thrige Pedersen og efterfølgende sætte ild til hendes hus, som udbrændte nytårsnat.

Den 48-årige, som nægter sig skyldig, er frustreret over, at sagen trækker ud, oplyser hans advokat, Charlotte Krarup, til aoh.dk.