Nyt tyveri af designerstole

Tyvene fik alle stolene med sig, da de brød ind i fælleshus i Silkeborg.

Foto: Arkiv

Arne Jacobsens berømte syverstol er populær i lyssky kredse, og det kom der endnu et eksempel på natten til onsdag.

Ved 2-tiden brød flere gerningsmænd ind i et fælleshus på Arendalsvej i Silkeborg og forsvandt med 28 syverstole til en værdi af 56.000 kroner, oplyser politiet.

De ubudne gæster måtte efterlade flere stole på stedet - måske fordi de blev forstyrret undervejs. Et vidne hørte i hvert fald en af tyvene råbe "afsted", og der blev herefter set en mørk bil - formentlig en stationcar - med trekantede LED-baglygter forlade stedet.

Tyvene kom ind i fælleshuset ved brøde en terrassedør op med et koben. Politiet hører meget gerne til eventuelle vidner, der måtte have set noget mistænkeligt ved Arendalsvej i nat.