Nyt team hjælper ensomme ældre på Mors

Sosu’er er Morsø Kommunes våben i kampen mod ældres ensomhed, og det virker.

I løbet af det første år med ordningen, er 612 ældre blevet hjulpet ud af ensomhed af MOA-teamets medarbejdere på Mors.
I løbet af det første år med ordningen, er 612 ældre blevet hjulpet ud af ensomhed af MOA-teamets medarbejdere på Mors.

I Morsø Kommune har man valgt at oprette et team af tre fuldtidsansatte social- og sundhedsassistenter, som udelukkende skal bekæmpe ensomhed blandt borgere over 65 år. Teamet hedder MOA, og det står for Mobilt Omsorgs- og Aktivitetsteam, oplyser fagbladet FOA.

I løbet af det første år med ordningen, er 612 ældre blevet hjulpet ud af ensomhed af MOA-teamets medarbejdere. Nogle er hjulpet over i en anden bolig, mens andre er blevet hjulpet til at deltage i forskellige aktiviteter – nogle af dem, skaber MOA-teamet selv.

- Det er det mest livsbekræftende, jeg nogensinde har været med til, fortæller social- og sundhedsassistent Kirsten Boller, MOA til fagbladet FOA.