Nyt selskab letter i Karup

Danish Air Transport har mandag morgen første afgang som ny fly-operatør i Karup Lufthavn. (Arkivfoto)

Klokken 08.00 har Danish Air Transport (DAT) første afgang på ruten Karup-København, som selskabet har overtaget efter Norwegian. 

Som noget ganske usædvanligt er der ikke blevet fløjet til og fra Karup Lufthavn i løbet af weekenden som en del af overdragelsesprocessen, hvor ruten er blevet lukket ned og startet op igen.

Men nu er DAT altså klar til at gå på vingerne med en forventning om et stigende passagertal i de kommende år. 

Ruten er dog ikke helt fremmed for Danish Air Transport, der i det seneste halve år har lejet sig ind i hos Norwegian.