Nyt projekt: Naturen gør Thisted attraktiv

Thisted Kommune vil gøre Thy mere attraktiv. Et firma fra Aarhus er nu blevet valgt til at rådgive kommunen som en del af projektet 'Yderområder på forkant'.

Det skal være 'in' at bo ude i naturen, hvor der er smukt med fred og ro. Det vil Thisted Kommune endnu en gang slå et slag for. Sidste nye skud på stammen er, at de deltager i et projekt, der hedder 'Yderområder på forkant'.

- Vi mener, at noget af det, der gør Thisted Kommune attraktiv er de naturmæssige fordele, vi har, siger Lene Kjeldgaard Jensen, borgmester i Thisted Kommune.

Projektet 'Yderområder på forkant' forgår i samarbejde med RealDania og KL. En del af projektet indebærer, at virksomheder som SecondCity hjælper til med at gøre det mere attraktivt at bo i byer som Svankjær, der ligger midt i naturen.

- Det skulle gerne munde ud i nogle konkrete indsatser og forslag til, hvad der skal ske, og hvor det skal ske, siger Trine Skammelsen fra SecondCity.

Det er lokalbefolkningen i Svankjær tilfredse med:

- Der er behov for det, og der er også muligheder her ude, Rene Daugaard Thomsen, der er forstander på Svankjær Efterskole.

For i Svankjær oplever de lige som i resten af kommunen en stor fraflytning. I Thisted Kommune har man siden 2008 oplevet en fraflytning på 3,5 procent.

- Vi har brug for at have fokus på, hvordan vi tiltrækker flere borgere og turisme, siger borgmester Lene Kjeldgaard Jensen.

Det skal ske gennem bedre stisystemer, mere friluftsliv og nye boliger med god udsigt.

Se mere om den historie i vores nyheder klokken 19.30.

02:16 Luk video