Nyt parti - Handicapdemokraterne

En handikappet mand fra Herning er blevet så fortørnet over kommunens besparelser på området, at han nu stifter sit eget parti - Handicapdemokraterne.

120618Handicapdemokraterne.jpg

Mikael Hulegaard Jensen håber på, at kunne stille op til næste byrådsvalg i Herning. Han vil ind blandt de høje herrer på rådhuset, og kæmpe for sin sag.

Handicapområdet i Herning Kommune skal spare næsten 10 % af budgettet. En stor del af pengene skal hentes på institutionen Bytoften, hvor Mikael Hulegaard bor.

Det førte for en måneds tid siden blandt andet til en demonstration foran rådhuset i Herning, hvor de handicappede protesterede over forholdene.

- De mange besparelser forringer vores liv enormt meget. Jeg regner med at komme ind i byrådet, så jeg kan få dem til at tænke sig lidt mere om, når de handler på vores vegne, siger Mikael Hulegaard Jensen.

Godt intiativ

Hans initiativ med at danne et protestparti, der skal varetage de handicappedes interresser, bakkes op Dansk Handicap Forbund:

- Jeg synes da, at det er en god ting, at der er nogen der kæmper for at hjælpe os. For det er en hård kamp op ad bakke, hele tiden, Leif Særkjær, afdelingsformand for Dansk Handicap Forbund i Herning.

Alt efter stemmeprocenten til næste byrådsvalg skal Mikael Hulegaard Jensen have ca. 2000 stemmer for at komme ind i Herning byråd.

For at kunne stille op til byrådet, skal han skaffe 25 underskrifter. Indtil videre har han skaffet 14.

2:08
En handicappet mand i Herning er blevet så fortørnet over kommunens besparelser på området, at han nu stifter sit eget parti: