Nyt logo på Viborg HKs spillertrøjer

Viborg HK har fået ny hovedsponsor.

Viborg HKs bestyrelsesformand, Jørgen Hansen og Direktør i Spar Nord Viborg, Charlotte Røhl. Foto: Viborg HK

Det er Spar Nord, der er gået sammen med Viborg HK i en toårig aftale. Dermed skal spillerne også have nye trøjer med Spar Nords logo.

- Vi er utroligt glade for, at Spar Nord kommer med på holdet. Vi har oplevet, at Spar Nord har tænkt stort og været handlekraftige i dialogen med Viborg HK, hvilket går godt i spænd med vores ambitioner. Vi tror på et fantastisk samarbejde med Spar Nord fremadrettet til gavn for begge parter, fortæller bestyrelsesformanden i Viborg HK, Jørgen Hansen i en pressemeddelelse.

Sponsoratet trådte allerede i kraft i går og løber to år frem. Og de tager samarbejdet som et skulderklap i Viborg.

- Vi er naturligvis rigtig glade for, at Spar Nord vælger at blive hovedsponsor i Viborg HJ. Der er ingen tvivl om, at Spar Nord er et velkendt brand i sig selv. At de vælger at blive hovedsponsor i Viborg HK, ser vi som en anerkendelse af, at vi har et stærkt brand, der er interessant for lokale, såvel som nationale sponsorer, siger direktør i Viborg HK, Henrik Dahl. 

Læs også Viborg-nederlag giver fornyet spænding i håndboldtoppen